Nej, der er ikke tale om et gyseligt HR påfund fra min arbejdsplads’ side for at man skal føle sig velkommen og overvåget. Det er udelukkende for min egen skyld, og jeres underholding.
I første omgang vil jeg vurderer mig selv som en gammel garvet revisor:
Nichlas’ arbejde har de første 3 uger ikke været præget af større fejl og mangler.
Dette er selvfølgelig korrekt, men heldigvis er det ikke hele historien. Jeg tror, at hvis mine nye kollegaer skulle beskrive mig kort ville de kalde mig lærenem, hjælpsom og har verdens mærkeligste humor.
Her er udsigten over en lille del af området.
Kollegiet jeg bor på har vist et noget blakket ry. Hver gang jeg nævner hvor jeg bor, kan jeg se på dem at jeg lige så godt kunne have sagt at jeg boede i Mogadishu – men lad mig sige det med det samme: det er slet ikke så slemt igen. Jeg har i hvert fald ikke oplevet ret meget de sidste par uger som har fået mig til at stille spørgsmål – men hvis nogen spørger har jeg ikke set noget som helst!
Jeg glæder mig stadig stort til at min bil er klar, og leveret, så jeg kan drøne landet rundt. Indtil videre er ETA ca. “uge 43″ men meget kan endnu ske. Dog har jeg i min nervøsitet besluttet, at når jeg får den, bliver den fast parkeret på en indhegnet del af min arbejdsplads. Jeg vurderer at det er meget farligt at parkere sin nye bil et sted hvor der bor så mange mennesker – med så lidt at lave i løbet af deres dag.
Her er MIN plads - 8 timer om dagen.
A-bygningen, hvor hele kontoret flytter hen i starten af November.
På hele virksomhedens område ser man folk drøne rundt på små værktøjsvogne.
Parkeringspladsen er heldigvis enorm. Uh hvor jeg glæder mig 
Gemt i:Arbejde, Mig, Mit , Bil, Evaluering, Job, Kollegaer, Opel, Personlig, Revision
